Kategoriarkiv: machineCam DK

Teknisk specifikation

Skærm

LCD-størrelse 7″
Opløsning 800 x 3 (RGB) x 480
Kontrast 500:1
Lysstyrke 400 cd/m²
Synsvinkel U: 50 / D: 70, R/L: 70
Punktstørrelse 0.0642(W) x 0.1790(H)
Skærmformat 16:9
Kanal 4 kanaler
Driftsfrekvens 2400 – 2483.5 MHz
Modtagefølsomhed -89 dBm
Dekomprimeringsform MPEG4
Modulering 2.4G FSK/GFSK
Tidsforsinkelse 120ms
Antenne 5 dBi
SD-kort Maks. 128 GB micro SD
Systemformat PAL / NTSC
Strømforsyning 10-32V jævnstrøm
Strømforbrug Maks. 6W
Højttaler 1.5W/8Ω
Driftstemperatur -20~+70ºC,RH90%
Opbevaringstemperatur -30~+80ºC,RH90%
IP-klassificering IP30

Kamera

Kameravinkel 120°
Kabellængde 3 meters
IR-funktionalitet Ja
Strømforsyning 8-32V jævnstrøm
Strømforbrug Maks. 250 mA @ 12V / Maks 140 mA @ 24V
Driftsfrekvens 2400 – 2483.5 MHz
Antenne 3 dBi
Sendeafstand 120 meter
Udsendestrøm 17 dBm
Driftstemperatur -20~+70 ºC, relativ luftfugtighed på 90 %
Opbevaringstemperatur -30~+80 ºC, relativ luftfugtighed på 90 %
IP-klassificering IP69K

Fejlfinding

Problem Mulig fejl Handling
  1. Jeg kan ikke se kamerabilledet på skærmen
  1. Skærmen er gået helt ud.
  2. Skærmen er mørk, men den røde strømindikator på skærmen er tændt.
  3. Skærmen viser ”Intet signal”.
  1. Der er ingen strøm til skærmen.
    1. Sørg for, at maskinens motor kører, så der er strøm til stikkontakten.
    2. Kontrollér strømtilslutningen til skærmen. Hvis der anvendes cigaretadapter, indikerer den røde LED, om der er strøm til adapteren.
    3. Kontrollér, at enden af skærmkablet er tilsluttet til enden af det kabel, der er tilsluttet til strømkilden.
  2. Skærmen er ikke tændt. Tryk på den runde knap i 3 sekunder.
  3. Der er ikke noget kamera, der sender til den valgte kanal
    1. Sørg for, at antennerne sidder fast på henholdsvis kameraet og skærmen.
    2. Anvend piletasterne til at køre kanalerne igennem gentagne gange for at finde frem til den kanal, som kameraet sender på.
    3. Sørg for, at kameraet er tilsluttet til strøm. En rød LED oven over kameraets objektiv lyser, hvis strømmen er tilsluttet.
    4. Prøv at kæde kameraet sammen med skærmen igen (se afsnittet ”Tilføjelse af kamera”)
    5. Ryk kameraet tættere på skærmen for at se, om der er problemer med afstanden (gå til (3) i dette afsnit).
  1. Der kommer hvinen fra skærmen
  1. Kameraet og skærmen er for tæt på hinanden og afgiver lydsignal
  1. Ryk kameraet længere væk fra skærmen, eller dæmp lydstyrken (se afsnittet ”Menuindstillinger/Lydstyrke”).
  1. Billedhastigheden er lav
  1. Kameraet og skærmen er for langt fra hinanden eller har for meget materiale imellem sig, der svækker billedhastigheden.
  1. Skab en bedre signalvej mellem kameraet og skærmen.
    1. Ryk kameraet eller skærmen lidt for at opnå frit udsyn.
    2. Anvend den udvidede antenne (varenr. 5027).
  1. Billedet er sort/hvidt
  1. IR-lyset er tændt.
  2. Farveindstillingerne skal justeres.
  1. IR tændes i mørke omgivelser. Forsøg at få mere lys ind i kameraets objektiv.
  2. Se afsnittet for ”Menuindstillinger/Billede”.
  1. Optagelsen virker ikke
  1. Der er intet SD-kort i skærmen
  1. Isæt et micro SD-kort (se afsnittene ”Installation af SD-kort” og ”Menu/Optag”).

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg optage video?
Ja, hvis du sætter et micro SD-kort i skærmen. Se afsnittene ”Installation af SD-kort” og ”Menuindstillinger/Optag”.
Hvordan får jeg kameraet til automatisk at foretage sammenkædning med skærmen?
Fidusen er at vente, til nedtællingen for sammenkædning vises, og derefter forsyne kameraet med strøm. Hvis der allerede er tændt for strømmen, foretages der ikke automatisk sammenkædning. Hvis ikke det er praktisk muligt for dig at tænde for strømmen til kameraet under nedtællingen, skal du ved hjælp af en kuglepen eller en papirclips trykke på sammenkædningsknappen ved siden af kameraantennen i stedet for.
Kan jeg flytte systemet fra én maskine til en anden?
Ja, hvis du anvender cigarettænderen som strømforsyning til skærmen og FlexiPack X-batteriet til kameraet, er systemet helt fleksibelt og kan frit flytte fra én maskine til en anden inden for få minutter.
Er kameraet vandtæt?
Ja, det er IP69K-klassificeret, hvilket betyder, at det kan placeres udenfor i vind og vejr og endda rengøres med en vaskeanordning under tryk.
Kan jeg anvende mere end én skærm til samme kamera?
Nej, det er ikke muligt.
Kan jeg anvende mere end ét kamera til skærmen?
Ja, du kan have op til 4 kameraer tilsluttet til samme skærm.
Skal den udvidede antenne anvendes til skærmen eller kameraet?
Den udvidede magnetiske antenne (varenr. 5027) passer til både kameraet og skærmen. Men det giver en bedre effekt at placere antennen på sendersiden (kamera).
Hvorfor falder billedhastigheden indimellem under kørsel?
Dette sker, fordi signalmodtagelsen afhænger af omgivelserne. Du kan forbedre den generelle signalmodtagelse ved at benytte en større antenne.
Går kameraet i stykker ved meget lave temperaturer?
Nej, ved meget lave temperaturer kan det være, at kameraet slukker, men det genvinder sine funktioner, når temperaturen igen stiger.
Kan jeg gentage kanalerne i indstillingen for opdelt skærm?
Nej, det er ikke muligt.
Yderligere spørgsmål?
Du er altid velkommen til at besøge vores website http://www.ludaelektronik.com eller kontakte din lokale forhandler.

Installation af SD-kort

SD-kortet installeres på oversiden af skærmen. Fjern låget, der er fastgjort med skruer, sæt SD-kortet i, og fastgør låget igen. SD-kortet skal være mærket micro-SD Klasse 10 og højst 128 GB.

Optagetider

Størrelse på SD-kort

8G

16G

32G

64G

128G

ENKELT KANAL (640x480x1)

14h

28h

55h

110h

220h

DOBBELT KANAL (400x480x2)

13h

25h

50h

101h

201h

Menuindstillinger

Du kan få adgang til menuen ved at trykke på den runde knap. BEMÆRK: Tryk ikke på knappen, og hold den ikke nede – det slukker skærmen.

mC-menu

De otte menukategorier vises, og det aktive ikon indikeres med hvidt. Anvend pilene til at navigere mellem kategorierne. Vælg kategori ved at trykke på den firkantede knap. For at navigere ud af en kategori eller lukke en menu skal du trykke på den runde knap.

Nogle kategorier har underkategorier. Anvend piletasterne til at navigere mellem underkategorierne, og vælg med den firkantede knap. For at navigere ud af en underkategori skal du trykke på den firkantede knap igen.

Lydstyrke

mC-sound

Anvend piletasterne til at ændre lydstyrken.

Billede

mC-colour

Denne kategori har tre underkategorier. Anvend piletasterne til at navigere mellem underkategorierne, og vælg med den firkantede knap. For at navigere ud af en underkategori skal du trykke på den firkantede knap igen.

Lysstyrke

Anvend piletasterne til at gøre billedet lysere eller mørkere.

Kontrast

Anvend piletasterne til at ændre kontrasten mellem lyse og mørke områder.

Farve

Anvend piletasterne til at ændre farvemætningen. En lav værdi giver et sort/hvidt billede.

Spejl/vending

mC-mirror

Denne kategori indstiller måden, hvorpå billedet vises på skærmen. Du kan spejlvende billedet, vende det på hovedet eller gøre begge dele.

Optag

mC-recording

Hvis du ønsker at optage video på den aktuelle kanal, skal du først sørge for, at der er et micro-SD-kort installeret i skærmen.

Denne kategori har tre underkategorier. Anvend piletasterne til at navigere mellem underkategorierne, og vælg med den firkantede knap. For at navigere ud af en underkategori skal du trykke på den firkantede knap igen.

Optagelse til/fra

For at starte og stoppe optagelsen skal du trykke på kontakten. Optagelsen starter, når kontakten er grøn, og der er en lille blå firkant øverst på billedet. BEMÆRK: Systemet advarer dig ikke, hvis der ikke er installeret et SD-kort!

Overskriv gamle filer

Tryk på denne kontakt, så skærmen kan overskrive de ældste filer, når SD-kortet er fuldt.

Formatér SD-kort

Tryk på denne kontakt for at formatere SD-kortet. BEMÆRK: Alle filer slettes i processen!

Indstillinger for gentagelse

mC-loop

Her kan du vælge, hvilke kanaler der skal tages med i gentagelsen af kanaler (se afsnittet ”Navigation i kanaler”). Anvend piletasterne til at trykke på kontakten. Den grønne kontakt indikerer, at kanalen er taget med.

Tidsikonet indstiller intervallet for sekunder før visning af næste kanal. Anvend piletasterne til at øge eller mindske intervallet.

System

mC-settings

Denne kategori har tre underkategorier. Anvend piletasterne til at navigere mellem underkategorierne, og vælg med den firkantede knap. For at navigere ud af en underkategori skal du trykke på den firkantede knap igen.

Tid

Her kan du indstille dato og tid for systemet. Gå trinvist gennem numrene med den firkantede knap, og anvend pilene til at ændre værdierne.

Farvesystem

Her kan du indstille, om videoen skal være i formatet PAL eller NTSC. Anvend pilene til at skifte mellem de to formater.

Automatisk lysdæmpning

Tryk på denne kontakt for at få skærmen over i aftentilstand og blive mørkere efter 5 sekunder i mørke omgivelser.

Fast afstand

Tryk på denne kontakt for at aktivere indikatorerne for fast afstand på kanal 4. Bemærk, at disse kun kan anvendes på kanal 4.

Afspil

mC-play

Her kan du få vist dine optagede filer på SD-kortet. Hvis der ikke er noget SD-kort, viser dette valg indstillingen for dobbeltskærm.

Tilføj kamera

mC-addbutton

Her kan du føje et kamera til systemet.

BEMÆRK: Før du vælger denne kategori, skal du sørge for at have valgt den kanal, som kameraet skal føjes til. Se øverste venstre hjørne af skærmen.

Se afsnittet ”Tilføjelse af kamera” ovenfor for yderligere oplysninger.

Indstilling for dobbeltkamera

Ved tryk på den firkantede knap går skærmen over i indstillingen for dobbeltskærm, der viser to kameraer samtidigt. I indstillingen for dobbeltskærm kører venstre pil igennem kamerabilledet længst til venstre, og højre pil kører igennem kamerabilledet længst til højre. Det gør det muligt for dig at vælge de to kanaler, du ønsker at se, uden at du behøver at gå ind i en menu for indstillinger. Der er ingen gentagelsesfunktion i indstillingen for dobbeltskærm.

Styring af kanaler

Ved tryk på en vilkårlig piletast kører skærmen igennem alle kanaler. Efter kanal 4 er der en scanningsindstilling, hvor skærmen skifter mellem kanalerne, der er valgt til gentagelse.

Tilføjelse af kamera

Der kan tilsluttes op til fire kameraer til machineCam-skærmen. Det medfølgende kamera i machineCam-systemet er som standard kædet sammen med kanal 1.

Start ikke kameraet på dette tidspunkt. På skærmen skal du anvende piletasterne til at vælge den kanal, som du ønsker at benytte til dit nye kamera. Kanalen vises i øverste venstre hjørne.

mC-addcamera1

Tryk på den runde knap for at få adgang til menuen. BEMÆRK: Tryk ikke på knappen, og hold den ikke nede – det slukker skærmen. Anvend pilene til at navigere hen til ikonet Tilføj kamera.

mC-addcamera2

Det aktive ikon er indikeret med hvidt. Tryk på firkanten for at få adgang til indstillingen. Du ser nu teksten ”Start på sammenkædning” og en nedtælling. Start kameraet, og det finder automatisk skærmen og tildeler sig den valgte kanal. Hvis kamerabilledet ikke vises automatisk, skal du anvende en kuglepen eller en papirclips og trykke på den indbyggede knap, der er markeret med ”SAMMENKÆD” og sidder på bagsiden af kameraet tæt på antennestikket. Dette skal gøres, inden nedtællingen er færdig.

Skärmavbild 2015-06-23 kl. 17.41.47

Sådan kommer du i gang

machineCam-systemet er meget nemt at håndtere.

  1. Sørg for, at kameraet og skærmen er sikkert fastgjort og tilsluttet til strømkilder. Skærmens røde LED begynder at lyse, når den tilsluttes til strøm.
  2. Kameraet tænder automatisk, når der tilsluttes strøm – der er ingen afbryder.
  3. Skærmen tændes ved at trykke på den runde afbryderknap og holde den nede i omtrent 3 sekunder. Kameraet bør automatisk vises på kanal 1. Hvis ikke, bedes du gå til afsnittet ”Tilføjelse af kamera”.

Installation

Skærm

Vælg den korrekte netledning, alt efter hvordan skærmen forsynes med strøm, og tilslut den til skærmkablet.

Hvis skærmen skal forsynes med strøm direkte fra køretøjets elektriske system, skal du tilslutte den sorte ledning til jordstikket og den røde ledning til den positive pol på det elektriske system. Når den hvide ledning tilsluttes til den positive ledning på baklyset, skifter skærmen automatisk til kanal 4, når baklyset tændes. Det er ikke nødvendigt at tilslutte den hvide ledning, hvis denne funktion ikke skal anvendes.

Hvis skærmen skal forsynes med strøm via stikkontakten på 12 V/cigarettænderen, skal du blot sætte adapteren i stikkontakten.

Fastgør sugekopbeslaget til bagsiden af skærmen. Rengør overfladen, hvor sugekopbeslaget skal anbringes, og fastgør det ordentligt for at undgå, at skærmen falder ned.

mC-monitor-installation

Kamera

Hvis kameraet skal anvendes med et FlexiPack-batteri, skal du sætte den medfølgende magnet fast på kamerabeslaget. Sørg for, at skruerne ikke stikker ud på den magnetiske overflade. Tilslut kameraet til FlexiPack, og anbring kamera og batteri på det ønskede sted. BEMÆRK: FlexiPack begynder straks efter tilslutning at forsyne kameraet med strøm. Hvis du lader batteri forblive tilsluttet, når det ikke anvendes, aflades batteriet.

Hvis kameraet skal forsynes med strøm direkte fra køretøjets elektriske system, skal du fastgøre kamerabeslaget ordentligt på det ønskede sted. Anvend kameraets forlængerledning, og tilslut den sorte ledning til jordstikket og den røde ledning til den positive pol på det elektriske system.